Bliv del af en ambitiøs og uformel virksomhed
Vil du være en del af et stærkt team i en virksomhed i vækst? Hos SJEB søger vi en intern sælger til vores afdeling i Brøndby. Vi er specialister i arbejdstøj, profiltøj og sikkerhedsfodtøj – og vi brænder for at give vores kunder den bedste oplevelse hver gang.
Som intern sælger får du en varieret hverdag med mange kontaktflader. Dine opgaver spænder fra at betjene og rådgive kunder i butikken og på telefon, til ordrebehandling, udarbejdelse af tilbud og optimering af lager. Du vil opleve, at to dage sjældent er ens, og at der er rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.
Vi leder efter en kollega, der:
Er serviceminded og god til at kommunikere med kunder på alle niveauer.
Har et naturligt drive for at skabe og pleje relationer.
Trives med både kundekontakt og salgsadministrative opgaver.
Arbejder selvstændigt, struktureret og detaljeorienteret.
Har flair for IT og rutine i Office-pakken.
Gerne har erfaring med salgssystemer eller POS (fx Dynamics 365) – men det er ikke et krav.
Kendskab til branchen er en fordel, men vi sørger for oplæring, så du får den nødvendige viden.
Hos SJEB får du en spændende stilling i en vækstorienteret virksomhed med en uformel tone og et stærkt sammenhold. Vi giver dig grundig produkttræning, så du bliver klædt godt på til at hjælpe vores kunder. Derudover tilbyder vi pension og andre attraktive personalegoder.
Arbejdstid: 37 timer ugentligt, mandag til fredag
Arbejdssted: Søndre Ringvej 35A, 2605 Brøndby
Har du lyst til at blive en del af SJEB? Send din ansøgning og dit CV til Natasja Søndergaard på ns@sjeb.dk. Vi holder samtaler løbende og opfordrer derfor til, at du søger hurtigst muligt. Tiltrædelse: Snarest.
Sjællands Erhvervsbeklædning A/S – Vi er født og opvokset med kunden i centrum.
SJEB har eksisteret siden 2008 og har kunder lige fra den lille håndværker til den
større entreprenør – og produktionsvirksomhed samt kommuner og andre offentlige institutioner. Vi tilbyder arbejdstøj, profiltøj, sikkerhedsfodtøj, merchandise og gaveartikler m.m.
Som medarbejder hos os vil du indgå i et team på mere end 80 kollegaer, som er fordelt på vores
afdelinger i Rønnede, Brøndby, Køge, Vordingborg, Hillerød, Odense, Horsens, Hjørring og Aalborg.
Alle steder kan man se og afprøve det nyeste tøjudvalg samt tage en dialog om
specifikke ønsker. Vi kan opfylde alle vores kunders krav lige fra salgspersonale, der skal iklædes tøj til
f.eks. messer, mekanikerteams, der skal have smudsafvisende tøj, og svejsere, som skal have brandsikkert arbejdstøj.